Samarbejde mellem krop og sind – eller mangel på samme.
Mennesker bruger deres følelser som pejlemærker i tilværelsen. Der kan være skruet ned for volumen eller det enkelte menneskes system, (krop, sind og følelser) så det er i en slags dvaletilstand. Således er der ikke længere direkte adgang til menneskets oprindelige kerne og kroppens dybereliggende ressourcer.
Man vil konstant ubevidst forhindre sig selv i at opnå sine ønsker i livet. Vores følelser er signaler om veltilpashed eller utilpashed, som kroppen sender til os. Følelser indeholder bestemte vibrationer, der fungerer som en slags vejrmelding og fortæller os, hvordan vi har det med os selv og med andre, og hvad der er “godt” eller “dårligt”, “rigtigt” eller “forkert”.
Man kan sige at en følelse er et spejlbillede, der afslører hvad vi er nødt til at vide for at komme igennem livets prøvelser. Vores krop, som kun kan føles, er netop sådan et følelsesmæssigt spejl eller budbringer. Et snavset spejl viser kun dele af os eller får os til at se forvredne ud. Hvis vi er følelsesmæssigt ude af kontakt eller ikke forstår hvad der sker med os, kan det skyldes at vi ikke lytter til, forstår og retter os efter de beskeder, kroppen forsøger at give os.
Følelsesmæssige problemer er ofte et tegn på manglende bevidsthed på hvad der sker med os. Det er min overbevisning og erfaring at en forståelse for hvorfor en følelse eller fysisk udfordring eller sygdom opstår, er nødvendig for at skabe skelsættende positive forandringer i vores liv som varer ved.
Man kan være afskåret fra sine følelser i en sådan grad, at man ikke kan mærke, hvad man føler. Dette handler som regel om at man har indlært overlevelsesmekanismer, der lukker af for følelser som ikke har kunnet håndteres tidligere i livet.
Ved at give glemte eller indefrosne følelser fuld opmærksomhed bringes vi tilbage til det autentiske eller oprindelige jeg som er fri af uhensigtsmæssige overbevisninger. Ved at blive ved følelserne lige så længe, de varer, kan vi frigøre enorme kræfter og ressourcer, som er inaktive hos os. Vi har brug for at acceptere vores følelser frem for at undertrykke dem eller fordømme dem.
Efterhånden som vi lærer at iagttage følelserne, begynder vi at forstå den sande betydning af dem som fx, at vrede i virkeligheden kan være et udtryk for undertrykte følelser som fx sorg eller omvendt. I stedet for ubevidst at reagere på en vanskelig situation eller person, vil vi være i stand til at handle bevidst og af egen fri vilje.
Ubearbejdede følelser vil blive ved med at dukke op indtil de bliver bearbejdet og anerkendt. Dette er den eneste metode, kroppen har til at fortælle os, hvordan vi i virkeligheden har det med andre og os selv. Ved at acceptere og respektere alle vores følelser, positive som negative, i stedet for at undertrykke dem, begynder vi at opleve en anden virkelighed i livet, som tilbyder os frihed for fordomme og smerte. Vi vil begynde at fornemme en mening og et formål med alt, hvad der hænder os, uden at vurdere og dømme det. Dette gør det af med frygt og andre følelser, som udspringer af frygt. At afbalancere vores følelser er en af de vigtigste ikke-fysiske metoder vi har til at opnå en tilstand af sundhed, lykke og fred.