Da jeg for syv år siden blev syg, var jeg allerede i gang med store ændringer i mit liv. Nogle år forinden havde jeg fået et to store livsforskrækkelser. Min elskede mand, far til mine to små børn, og min kære mor døde inden for to år, begge af kræft. Så da jeg fik min egen diagnose, var der noget dybt i mig, der vidste, at dette var alvor. På et rehabiliteringsophold oplevede jeg en kvinde med samme diagnose som min fortælle om sine tilbagefald. Jeg blev rædselsslagen og skærpede min opmærksomhed overfor, hvad jeg selv kunne gøre. Jeg indså, at jeg var nødt til at lære at hjælpe mig selv og stoppe al selvnedbrydende adfærd.
På min rejse til at være mere ærlig overfor mig selv og udvise mod til at ændre på mit liv, erkendte jeg, at jeg ikke kunne klare det alene. Min sygdom gjorde, at jeg blev udfordret til at lære at tage imod hjælp. Før havde jeg kunnet klare alt selv, mente jeg. Men jeg overvandt mig selv og rakte ud efter hjælp. For hver gang oplevede jeg, hvor befriende det var at lære at tage imod. Jeg havde ikke forestillet mig, at der fandtes så mange former for hjælp. Den kom alle mulige steder fra. Fra mennesker. Fra behandlinger. Fra mine egne nye erkendelser.
Næste fase var en seriøs indsats for at ændre mange områder i mit liv, hvor jeg ikke var tilfreds. Mit job gav en god indtægt og var på mange måder ok, men var jeg ærlig overfor mig selv, havde jeg udlevet min rolle i den stilling. Jeg skulle videre eller skrue ned for mig selv. Hos både min mor og min mand havde jeg set, hvor farligt det kunne være for helbredet ikke at leve i overensstemmelse med sine evner. At lade sig nøje med alt for lidt kan hæmme en personlig udvikling, der er sund for både krop og sjæl. På den baggrund tog jeg mod til mig og ændrede min jobsituation. Hen ad vejen har jeg gjort det muligt at udleve min drøm om at arbejde som privatpraktiserende psykoterapeut.
Derudover har jeg ryddet op i mine relationer og de ting jeg beskæftiger mig med, så de er givende frem for tærende. I dag lever jeg mit liv på en måde, som jeg inderst inde har forestillet mig ville gøre mig glad. Jeg havde tidligere en tung energi, mange ting, jeg ikke var tilfreds med og store ubalancer i mit system. Nogle ting var direkte nedbrydende for mig. Jeg tror på, at den måde, jeg lever på i dag, har vendt energien i mit liv, så jeg nu er tilfreds, har mange glæder og gang i mange spændende og givende aktiviteter.
Inden jeg blev syg, troede jeg, at jeg allerede gjorde alt, hvad jeg skulle gøre for ikke at blive syg. Jeg havde ikke for alvor indset, at jeg måtte stoppe med at gøre ting, jeg ikke havde lyst til, og blive bedre til at sige nej og sætte grænser. At jeg måtte stoppe med at overforbruge mig selv og begrænse antallet af aktiviteter i mit liv. Blive bedre til at tilgodese mig selv og bruge færre ressourcer på, hvad andre tænkte. Jeg måtte lytte til min krop, holde pauser, når jeg var træt, og ændre på det, der ikke var hensigtsmæssigt for mig. Processen har været omfattende. Jeg tror, det har medvirket til, at jeg i dag er rask.