Ar minder os om hvor vi har været.
De bestemmer ikke, hvor vi skal hen. Citat ukendt.
Da jeg blev syg, tog jeg ofte skylden for alt muligt og dermed også for min sygdom. Det var hårdt. Men jeg fandt ud af, at det ikke var mit ansvar, at jeg havde fået denne sygdom. Det hjalp mig imidlertid at se på, hvordan jeg forholdt mig til at være syg. Jeg begyndte derfor at arbejde med mit syn på mig selv og med, hvordan jeg tacklede forskellige situationer.
Jeg tog imod hjælp fra både det etablerede sundhedssystem og andre måder at helbrede på. Alt hvad der kunne være med til at redde mit liv. Jeg valgte at bruge min kræftdiagnose som anledning til at rydde op i mit liv og se nærmere på min egen adfærd og uhensigtsmæssige vaner. Mig hjalp det at handle og vide, at jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at få et mere afbalanceret liv.
Kræften blev på den måde et ekstra skub til et mere sundt liv for mig. Jeg kiggede med større ærlighed på, hvad jeg spiste, og kunne mærke, at min krop med sundere kost begyndte at ændre sig. Jeg så min stress i øjnene og blev overrasket over, at jeg kunne meget mindre, end jeg troede, jeg var i stand til. Jeg tog hul på at forholde mig til uforløste konflikter i mit liv, og det gav mig energi at opleve, at jeg kunne håndtere det.
Jeg arbejdede også med mit selvværd og med at blive bevidst om ubevidste og uhensigtsmæssige mønstre i min adfærd. Jeg følte, jeg hentede noget autoritet tilbage og oparbejdede en fornemmelse for, hvad der var godt for mig.
At tage mere ansvar for min krop og mine relationer har givet mig en oplevelse af håb og styrke, som jeg er taknemmelig for. Jeg er blevet bedre til at lytte til mig selv og kroppens visdom.