Er sygdom en “dom”?

Tog du imod lægens “dom” og blev den også din egen dom? Har du stillet dig spørgsmålet, er sygdom en “syg dom”. At blive dømt til at være syg, kan igangsætte en række reaktioner bl.a chok og senere opgivelse og håbløshed i personens system.

Mange der får en alvorlig diagnose siger; ”Jeg forstår det ikke, jeg har jo netop været forsigtig og spist sundt, motioneret og er holdt op med at ryge!”. Ja, dette er bestemt vigtige faktorer, men årsagerne til sygdom er langt mere vidtrækkende. I andre tilfælde kan reaktionen være: “Jamen jeg har jo aldrig været syg eller fejlet noget særligt”. Nej – netop! … de er så trænede i at overhøre de informationer kroppen sender, at de slet ikke at klar over at det er dét der foregår. Alvorlig sygdom kan dermed opstå som en slags sidste opråb fra kroppen om at der er noget galt.

Når man i en længerevarende periode overhører sit system kan konsekvensen altså være at kroppen bryder ud i sygdom. Dette er særligt udbredt i de tilfælde hvor det endnu ikke er lykkedes at finde ud af hvad det vil sige at tage det fulde ansvar for livets store områder, som fx kroppens tilstand, arbejds- og kærlighedsliv, sociale relationer, eller andre områder som er blevet uhåndterlige eller ikke er på plads.

Mange tror at de udelukkende kan gå lægens, hospitalsvæsnets og det etableredes systems vej for at få hjælp til sygdomsbekæmpelsen. Min erfaring er at man kan se sygdom fra andre vinkler og at der er flere vigtige områder hvor man selv kan sætte ind og dermed nye veje til helbredelse.

Hvis man fx antager at sygdom er et symptom på, at man har været ude af kontakt med sig selv gennem længere tid kan dét at vende tilbage til kroppen og det autentiske jeg være en hjælp til at blive rask igen.